Løbsberetning – 4. afdeling

Dejligt at vi nu har fået hevet 4. afdeling i land! Gribskov Cykel Motion fik lavet en rigtig fin forkortet 4.75km rute, der stadig bød på single track på trods af det våde vejr. Der var glædeligt(?) gensyn med et par halv fæle bakker. På den ene skulle man lede lidt efter et brugbart spor med greb – men heldigvis ventede en belønning efter et skarpt venstresving med en fin nedkørsel af noget bygget spor. Bakke nummer to… den blev godt nok noget fedtet da det først begyndte rigtigt at regne. Mine meget lidt mønstrede dæk havde i hvert fald svært ved at finde greb i det fedtede våde ler – men derfra gik det heldigvis igen ned af bakke. Mod slutningen af ruten opstod der et par fine cykelstativer i form af dybe smalle spor og i særdeleshed ved målslusen – der blev pludselig virkelig dybt. Vi så da også mod slutningen tidtager David Vest øge bredden af området så man kunne udgå det værste hul i midten. 111 fremmødte på vinterferie søndag – det er ganske fint!

Tak til Gribskov Cykel Motion for et super fint arrangement! – De har reelt set været i gang to gange denne vintercup sæson – En udsat afdeling er bestemt ikke gratis i form af indsats og brug af frivillige hænder så meget desto større tak skal de have!

Der blev fundet et høreapparat ved kaffe/kakao teltet. Den så stadig hel og uskadt ud (var ikke blevet trådt på). Ejermand M/K kan sende en mail til TomM@afbkh.dk så formidler jeg kontakt.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

One Response to Løbsberetning – 4. afdeling

  1. Richard Tovsig skriver:

    Det er mig, der har tabt høreapparatet, men mailadressen TomM@afbkh.dk eksisterer ikke.

    Mvh. Richard Tovsig, Humlebæk
    mobil 2170 7508

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *